KasseRapporten - Den elektroniske kassekladde - GRATIS Bogføringsprogram...
 
KasseRapporten - Den elektroniske kassekladde...
 
HOTLINE - Få svar på dine spørgsmål vedr. KasseRapporten.
 
BEMÆRK:
Hotline sektionen vil løbende bliver overført til vort Hjælpe Forum. Når alle spørgsmål og svar er blevet overført, udgår denne hotline side. Husk derfor altid at kigge i Hjælpe Forumet når du har spørgsmål.
 
Har du spørgsmål til, eller problemer med KasseRapporten anbefaler vi, at du først læser vejledningen til dit program godt igennem.
 
Dernæst kan du på siden hér og i Hjælpe Forumet se om du kan finde løsningen.
 
Spørgsmålene er delt ind i kategorier, og til en del af dem er der en tilhørende film. Du kan så få vist på skærmen, hvad du skal gøre for at løse dit problem.
Spørgsmål med tilhørende film, har tilknyttet et lille film-ikon.
 
Klik på ikonet for at se filmen. Filmene åbnes i et særskilt vindue, og da der er lyd til filmene bør du tænde for dine højtalere for at få mest muligt ud af dem.
 
Finder du ikke svar på dine spørgsmål på disse sider, kan du, med fordel oprette dit spørgsmål i vort Hjælpe Forum.
 
 
 Spørgsmål vedr. Installation, Geninstallation & Backup
 Spørgsmål vedr. Fejl ved start af programmet
 Spørgsmål vedr. Indtastningsproblemer
 Generelle spørgsmål vedr. KasseRapporten.
 Spørgsmål vedr. Printer- og udskriftsproblemer.
 
 
  Fandt du ikke svar på dit spørgsmål ? - Så klik hér for at gå til Hjælpe Forumet.
 
 
 
Hvordan kan jeg selv registrere programmet ?

Det er nu muligt selv at registrere KasseRapporten via hjemmesiden, uden at skulle ringe til os.

Dette kan være en fordel, dersom man sidder med programmet i weekenden eller om aftenen. Det er nemt og enkelt selv at registre KasseRapporten.

LØSNING:
- Fra menuen i venstre side af hjemmesiden vælger du punktet "Kunde Område".
- Indtast dine login oplysninger - følg vejledningen på skærmen hvis du har glemt dem.
- Vælg herefte "Min Side", og find dit program i bunden af siden.
- Klik nu på knappen "Dan ny kode".
- Uden at lukke dit internetprogram, skal du nu starte programmet KasseRapporten på den PC hvor det skal registreres.
- Vælg punktet "Registrering" i toppen af skærmen, og vælg fanen "Registrering af KasseRapporten".

- Skriv nu dit Computernummer og din Funktionskode ned på et stykke papir. UDEN at lukke dette registreringsbillede - det er meget vigtigt at KasseRapporten forbliver åben.

- Gå nu tilbage til internetprogrammet og hjemmesiden, og indtast de to koder.
- Klik dernæst på knappen for at generere en ny kode.
- Koden vises på skærmen med rød tekst.

- Skriv koden ned og luk dit internet program.
- Indtast koden i "Aktiveringskode" feltet i KasseRapporten.
- Klik på knappen "Registrer" for at registrere KasseRapporten.

BEMÆRK:
Benytter du KasseRapportenMOMS eller KasseRapportenPLUS og er din version fra 2003 eller tidligere kan du ikke lave en kode via hjemmesiden. I stedet skal du kontakte din forhandler som du plejer.

  
  
Jeg har forsøgt at lave en kode via hjemmesiden - men når jeg indtaster aktiveringskoden, får jeg at vide, at det er en ugyldig kode ?


Når du vil registrere programmet via hjemmesiden, er det meget vigtigt at du følger den beskrivelse der gives på hjemmesiden.

Det vil primært sige, at du ikke lukker vinduet med koderne i KasseRapporten, men i stedet blot minimerer kasserapporten mens du danner koderne via hjemmesiden.

Lukkes siden med koderne, vil den funktionskode du angiver på hjemmesiden ikke stemme overens med den, der er i programmet når du indtaster din aktiveringskode - og så virker det ikke.

BEMÆRK:
Benytter du KasseRapportenMOMS eller KasseRapportenPLUS og er din version fra 2003 eller tidligere kan du ikke lave en kode via hjemmesiden. I stedet skal du kontakte din forhandler som du plejer.

  
  
Jeg kan ikke installere programmet. Der sker ikke noget når jeg indsætter CD'en.   
 
Det hænder at CD'erne bliver skadet i posten. Er dette tilfældet bedes du kontakte din forhandler for at få en ny CD tilsendt.
Er CD'en ridset, har den været udsat for for megen varme eller magnetisme kan det også have beskadiget CD'en. I så fald kan du kontakte din forhandler og bestille et erstatningsmedie.

 

 
Jeg kan ikke installere programmet. Der opstår en fejl under installationen.


Hvis installationsprogrammet starter fint op og påbegynder installationen, for derefter et melde om fejl efter et stykke tid, skyldes det som regel, at der enten ikke er plads nok på Harddisken eller at du ikke har de nødvendige windows rettigheder for at kunne installere programmer.

LØSNING:
Tjek først og fremmest at der er plads nok på hardisken. KasseRapporten skal bruge minimum 25MB plads for at kunne installeres.

Er der plads nok på harddisken, kan det istedet skyldes at du ikke har de nødvendige rettigheder til windows. Kontakt din edb ansvarlige, eller log ind i windows med en anden brugerprofil - f.eks. som administrator - der har de nødvendige rettigheder for at kunne installere programmer i windows.

 

 
Jeg kan ikke installere programmet. Den når til 99 eller 100%, men når så ikke længere.


Benytter du WindowsXP og har du installeret Service Pakke 2, er det meget muligt at den indbyggede Firewall forhindrer at installationen fuldføres. Dette skyldes at der registreres en font (skriftype) som det sidste i installationen.

LØSNING:
I seneste version af KasseRapporten er installationen ændret så den også kan fuldføres på computere med Windows XP Service Pakke 2. Har du en ældre version af KasseRapporten, kan du slå Firewall'en fra mens du installerer KasseRapporten.

 
 
Må jeg installere programmet på mere end 1 computer ?

Når du køber KasseRapporten - uanset version - køber du programmet med licens til at installere det på 1 computer.

Har du behov for at installere det på flere computere inden for samme virksomhed, kan du kontakte din forhandler for at købe ekstra licenser. En ekstra licens til den almindelige version af KasseRapporten koster kr. 300,00 + moms.
 
 
Hvordan kan jeg tage en backup af mine data ?

Film 1    Film 2

Ønsker du at tage en backup af dine data kan dette gøres på forskellige måder.


Alt hvad du indtaster og registrerer på et regnskab eller en datakilde i KasseRapporten, gemmes i én fil. Har du oprettet flere regnskaber/datakilder vil hvert regnskab være gemt i sin egen fil.

Den nemmeste måde at lave en backup af sit regnskab på er simpelthen blot at vælge at udskrive KasseRapporten til fil eller diskette.

Når intervallet skal angives skal du blot sørge for at vælge en periode så den omfatter alt lige fra den dag du startede med at indtaste og frem til i dag. Alle dine KasseRapporter, bilag og din kontoplan gemmes nu det valgte sted, i en fil, der hedder det samme som det du har angivet som dit Firmanavn i KasseRapporten.

Denne process kan gentages for alle de regnskaber/datakilder man benytter i KasseRapporten.

Har man en automatisk backupprocedure på sin PC er det i stedet en fordel at medtage hele KasseRapport mappen i den automatiske backup.

Kig på din harddisks C-drev under mappen Programmer. Herunder finder du mappen "KasseRapporten", "KasseRapportenMOMS" eller "KasseRapportenPLUS". Sørg for at hele mappen og alle dens undermapper medtages i din backup.

 
 
Jeg kan ikke gemme mine kasserapporter på en diskette ?

Der kan være flere årsager til at programmet ikke kan gemme på disketten.

I en del ældre versioner af KasseRapporten gemmer programmet altid ALLE data - uanset hvilken periode du vælger. Har du tastet mange bilag ind - evt. fordelt over flere år - er det meget muligt at dine data fylder mere end, der kan være på disketten.

En anden årsag kan være at disketten du forsøger at gemme på ikke er tom, og at der derfor ikke er plads nok.
Det er også muligt at disketten er defekt, eller måske er den skrivebeskyttet.

LØSNING:

Prøv evt. at gemme dine data på skrivebordet eller et andet sted på din harddisk i stedet for på disketten, eller vælg en mindre periode. På denne måde kan du se hvor stor filen er og sikre dig at den kan være på disketten.

Brug altid nye disketter. På den måde er der mindst risiko for at de er defekte og de er altid tomme.

Tjek at disketten ikke er skrivebeskyttet, er den skrivebeskyttet er det ikke muligt at gemme på den.

Hører din KasseRapport til de versioner, der altid gemme ALLE dine data, og er filen derfor for stor til at kunne være på disketten, kan du overveje at opdatere til seneste version. Seneste version gemmer blot det interval du definerer.

 
 
Jeg har fået en ny PC. Hvordan overfører jeg mine kasserapporter til den ?


Installér KasseRapporten på den nye PC som det første.

Kopiér dernæst hele KasseRapport mappen fra den gamle computer til den nye, så versionen fra din gamle PC overskriver det tomme program på den nye.

Du kan kopiere filerne fra den gamle til den nye PC via dit netværk eller ved at overføre dem via en CD eller andet medie.

 
 
Hvordan indlæser jeg en backup ?

Film 1    Film 2

At indlæse en backup af sit regnskab i KasseRapporten er ganske simpelt. Proceduren er dog forskellige alt efter hvordan du har taget din backup oprindeligt.

Foretog du oprindeligt din backup ved at kopiere hele KasseRapport mappen f.eks. i forbindelse med en automatisk backup, skal du følge vejledningen længere nede.

Hvis du derimod foretog din backup ved at udskrive dine kasserapporter til en diskette eller fil, skal du gøre følgende:

- Start programmet KasseRapporten.
- Fra det grønne indtastningsbillede skal du holde CTRL tasten på dit tastatur nede, samtidig med at du trykker på F12 tasten.
- På skærmen er nu et vindue hvor du kan vælge den fil du ønsker at indlæse.
- Følg vejledningen på skærmen og læs teksten nøje.
- Nogle ældre version af KasseRapporten indeholder ikke denne funktion.

Har du derimod en kopi af hele KasseRapport mappen er proceduren en anden.

- Sørg for at programmet KasseRapporten er lukket. KasseRapporten SKAL være installeret før du indlæser backupen.
- Erstat nu den nuværende kasserapport mappe på computeren med din backup. Herved overføres alle regnskaber og indstillinger fra backupen til den nuværende computer.
- Hvis du har fået ny PC eller Harddisk får du behov for at registrere programmet forfra efter denne indlæsning.

 
 
Jeg vil starte forfra - men selvom jeg geninstallerer KasseRapporten, er mine gamle data der stadig.


Uanset om du afinstallerer eller geninstallerer KasseRapporten forbliver dine data på din computer.

Kun hvis du manuelt selv sletter de fysiske datafiler forsvinder dine data.

Ønsker du at starte forfra, skal du istedet blot oprette et nyt regnskab og foretage dine friske indtastninger i dette i stedet for det gamle.

Vil du gerne have slettet det gamle regnskab, kan du gøre dette inde fra KasseRapporten.

- Vælg Indstillinger i toppen af skærmen.
- Vælg fanen "Valg af Regnskab" eller "Valg af datakilde".
- Markér herefter det regnskab du vil slette og klik på knappen "Slet" til højre.

 
 
Forsvinder mine data, hvis jeg geninstallerer KasseRapporten, eller vælger at opgradere til en udvidet version ?

NEJ - dine data overskrives eller slettes ALDRIG fordi du afinstallerer, geninstallerer eller opgraderer KasseRapporten.

Installationsproceduren er lavet således at datafilerne kun installeres såfremt de ikke findes i forvejen. Så geninstallerer eller opgraderer du programmet, vil dine data forblive uberørte.

Ligeledes er afinstallationen lavet således at datafiler ALDRIG fjernes. så selvom selve kasserapporten fjernes fra din computer, vil de filer der indeholder dine posteringer forblive.

Dog skal du være opmærksom på at hvis du selv eller via et andet program sletter mappen hvori kasserapporten er blevet installeret, så vil dine data naturligvis forsvinde, vær derfor opmærksom når du sletter filer og mapper fra din harddisk.

BEMÆRK: Opgraderer du til KasseRapportenPLUS eller KasseRapportenMOMS skal du være opmærksom på, at der stilles andre krav til bogføringen i disse versioner. For at drage fordel af de udvidede funktioner kræves det at posteringerne konteres - altså anføres kontonumre. Så selvom dine data umiddelbart er synlige i den nye version er det ikke ensbetydende med, at du kan udskrive balancer og kontospecifikationer med det samme.
  

 

Jeg får en fejlmeddelelse, der siger: "cannot run machnm1.exe"


Benytter du Windows XP - og har du for nyligt indlæste Service Pakke 2, som Microsoft anbefaler ?

Med Service Pakke 2 (SP2) til Windows XP, lukkede Microsoft af for en lang række sikkerhedsproblemer. Men samtidig blev en del velfungerende programmer samtidig også påvirket.

Tidligere versioner af KasseRapporten hører til denne gruppe og vil derfor ikke fungere under Windows XP med SP2 installeret.
Har du en version af KasseRapporten, der har et lavere versionsnummer end 2004.10 er det årsagen til at KasseRapporten ikke længere vil starte.

LØSNING:
En opdatering af KasseRapporten til seneste version løser dette.

Har du ikke Windows XP med Service Pakke 2 installeret, kan problemet ganske enkelt skyldes, at KasseRapporten ikke får lov at starte helt op. I 90% af alle tilfælde vil der hér hjælpe at genstarte din computer, hvorefter det vil være muligt at åbne KasseRapporten igen.

Løser dette ikke problemet, kan det være nødvendigt at geninstallere KasseRapporten. Sæt blot din CD i, og følg installationsvejledningen på skærmen. Du skal blot lade programmet installerere sig på ny - i samme mappe som sidst. Du skal ikke afinstallere programmet forinden.

Alle data og indstillinger bliver ikke påvirket af geninstallation, men bevares 100%.

 
 
Jeg får en fejlmeddelelse, der siger: "Systemfilen er ikke egnet til at køre MS-Dos og Windows programmer"
 
Dette skyldes at nogle af windows' systemfiler er blevet ødelagt eller slettet.

Årsagen kan være at du har fået virus, eller at du har fået installeret et program, der har slettet disse filer. Enkelte programmer - der typisk indeholder "Spyware" - sletter disse filer for at undgå, at de selv bliver fjernet.


LØSNING:
Vi anbefaler, at du får tjekket din computer for virus. Derudover skal de ødelagte eller slettede systemfiler gendannes. Denne process bør du overlade til din edb mand. Mener du at du selv er fortrolig nok med Windows og edb generelt, kan du via nedenstående link læse en beskrivelse af hvordan du selv kan rette fejlen. MEN vi understreger at det er på eget ansvar. Har du ikke andre muligheder kan vi guide dig igennem denne process. Det vil dog være til normal hotline takst.

http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;324767
 
 
Jeg får en fejlmeddelelse, der siger: "Manglende tilladelse. Du er ikke i besiddelse af de nødvendige tilladelser, der kræves for at kunne bruge dette program. Du bedes venligst kontakte din forhandler."


Efter at have trykket ok til denne meddelelse er kasserapporten "låst" og det eneste du kan gøre er at Afslutte programmet eller trykke på knappen "Registrering".

Denne meddelelses fremkommer dersom man har flyttet programmet til en ny PC. I ældre versioner af KasseRapporten kunne meddelelsen også fremkomme dersom man udskiftede hardware i sin pc - f.eks. satte ekstra RAM eller et nyt CD-ROM drev i PC'en.

LØSNING:
- KasseRapporten skal registreres på ny. Klik på knappen "Registrering" i toppen af skærmen.
- Vælg derefter fanen "Registrering af KasseRapporten".
- Du skal hér indtaste en aktiveringskode. Denne kode kan du få ved at kontakte os på telefon, eller ved selv at generere den fra dit "kunde Område" hér på hjemmesiden.

VIGTIGT:
Hvis dit computer nummer er 1 så opstod der en fejl i forbindelse med læsning af dit computer nummer. Genstart PC'en og se om ikke det løser problemet inden du laver en ny kode til programmet.

 
 

Jeg får en fejlmeddelelse, der siger: "Objektvariablen eller With-blokken er ikke angivet..."


Problemet skyldes at KasseRapporten starter forkert, eller at installationen er blevet beskadiget. Dette har ingen indflydelse på dine data.

Problemet kan også opstå dersom man blot kopiere hele KasseRapport mappen fra én computer til en anden. Programmet SKAL installeres via CD'en eller en Installationsfil der er downloaded via hjemmesiden. Ellers virker det ikke.


LØSNING:
KasseRapporten SKAL startes enten via den genvej der oprettes på skrivebordet eller via genvejen du finder via START menuen. Forsøger man at starte KasseRapporten ved at dobbeltklikke direkte på program filen opstår denne fejl.

Har du fået slettet dine genveje, kan du med fordel installeret programmet på ny.

Dine data bibeholdes men genvejene genoprettes.

Gentages fejlen på trods af at genvejen benyttes, kan det skyldes at installationen er blevet beskadiget. Geninstaller programmet samme sted som oprindeligt. Alle data og indstillinger bevares, men installationen genoprettes så programmet kan starte igen.

 
  
Jeg kan ikke indtaste noget. Alt er nærmest låst.

Du har højst sandsynligt modtaget en fejl i forbindelse med opstart af programmet.

Grunden til at alt er låst er sikkert at programmet skal registreres eller registreres på ny. Du kan selv registre programmet via hjemmesiden.

Såfremt du ikke modtog nogen fejl ved opstart - eller såfremt det ikke har hjulpet at registrere programmet, kan det skyldes at du har bogført dine posteringer, og dermed låst dine kasserapporter.

Du kan teste dette ved at prøve at trykke på nogle af knapperne i toppen af skærmen - kan du f.eks. få lov til at udskrive, eller at ændre kontoplanen, så skyldes låsningen at du har bogført posteringerne.

LØSNING:
Har du bogført ved en fejl, kan du kontakte din forhandler for at få hjælp til at låse posteringerne op igen. Låsningen påvirker kun tidligere posteringer - du skulle ikke have problemer med at indtaste nye kasserapporter.

 
 
Jeg har ikke trykket på Bogfør, programmet er registreret, men jeg kan stadig ikke indtaste noget.


Har du indlæst dine data fra en backup - fra en CD måske ? I så fald er datafilen sikkert skrivebeskyttet.

Eller ligger dine data på et netværksdrev du ikke har skriverettigheder til ?

LØSNING:
- Fra KasseRapporten vælger du Indstillinger i toppen af skærmen.
- Vælg nu fanen "Valg af Datakilde" eller "Valg af Regnskab"
- Klik herefter på knappen INFO for at få oplyst hvor din datafil er placeret.

Når du kender placeringen og navnet på filen, kan du tjekke om filen er skrivebeskyttet eller om den er placeret på et netværksdrev du ikke har skriverettigheder til. Konsultér evt. din edb mand.

 
 
Jeg får en fejlmeddelelse hver gang jeg indtaster en dato.

Mange versioner af Windows XP og Windows2000 installeres med Engelsk/Amerikansk datoformat som standard. Der er også tilfælde hvor en opdatering af Windows XP har resulteret i en automatisk ændring af dataformatet til Engelsk/Amerikansk standard. Resultatet er at datoen så ikke kan genkendes af KasseRapporten og derfor fremkommer fejlen.

LØSNING:

Datoformatet skal ændres tilbage til Dansk igen.

Det gøres således:

- Hvis programmet er åbent.
- Åben Windows' Kontrolpanel.
- Dobbeltklik på Ikonet "International". Teksten kan være lidt forskellig alt efter Windows version - men Ikonet er altid en jordklode.
- Indstil herefter det korte datoformat til følgende indstilling: dd-mm-åå eller dd-mm-yy

 
 
Jeg får en fejlmeddelelse, hver gang jeg vælger en konto. Programmet siger, at jeg har valgt en overskrifts- eller sammentællingskonto ?


Hvis du i forbindelse med indtastning af et bilag, vælger eller indtaster et kontonummer, får du måske at vide, at det er en overskrifts- eller sammentællingskonto.

Alt efter om du benytter den almindelige version af KasseRapporten eller KasseRapportenPLUS, kan der være forskellige årsager til dette.

Benytter du den almindelige version af KasseRapporten og får du denne fejl, har du sikkert fået indlæst din kontoplan af revisor, eller du har selv importeret en kontoplan i programmet.

I forbindelse hermed er der blevet markeret at "Filen indeholder en komplet kontoplan til KasseRapporten".

Medmindre kontoplanen er udlæst fra en anden version af KasseRapporten, er det en fejl at markere dette punkt, og det vil som ofte resultere i at kontoplanen ikke bliver indlæst korrekt. Dette er årsagen til den fejlmeddelelse du modtager.

Benytter du KasseRapportenPLUS er din kontoplan oprettet forkert eller mangelfuldt.

LØSNING:
Såfremt du benyttede den almindelige version af KasseRapporten, er der ikke anden løsning end at slette den forkert indlæste kontoplan og indlæse den på ny - denne gang uden at markere at kontoplanen er en komplet kontoplan til KasseRapporten.

Du skal være opmærksom på at konti som du har bogført på allerede ikke kan slettes.

I KasseRapportenPLUS vælger du Kontoplan i toppen af skærmen og herefter vælger du "Udvidet kontoplan" for at tilpasse din kontoplan. Der kan kun bogføres på drift eller status konti.

 
 
Mine posteringer forsvinder når jeg trykker på "Bogfør".

Posteringerne forsvinder ikke, men årsagen til at det ser sådan ud, kan være at du har ændret enten baggrundsfarven på kasserapport billedet, eller farven på den bogførte tekst.

LØSNING:
- Klik på knappen "Indstillinger" i toppen af skærmen.
- Vælg nu fanen "Baggrundsfarver"
- Kontroller hvad du har valgt som hhv. "baggrundsfarve" og "farve til bogført/afstemt tekst". Hvis disse to er samme farve, er det årsagen til at du ikke kan se den bogførte tekst, da den vil falde i med baggrunden.
- Klik på en af knapperne for at ændre farve, så teksten kan ses igen.
 
 

Mine data er forsvundet.

Kontroller at du stadig kan skifte imellem de forskellige dage ved hjælp af pillene i toppen af skærmen - lige under datoen.

Kan du dette, uden at programmet hele tiden spørger om du ønsker at oprette en ny kasserapport, så er dine data ganske givet ikke forsvundet.

I stedet er du sikkert ændret enten baggrundsfarven på kasserapport billedet, eller farven på den bogførte tekst.


LØSNING:
- Klik på knappen "Indstillinger" i toppen af skærmen.
- Vælg nu fanen "Baggrundsfarver"
- Kontroller hvad du har valgt som hhv. "baggrundsfarve" og "farve til bogført/afstemt tekst". Hvis disse to er samme farve, er det årsagen til at du ikke kan se den bogførte tekst, da den vil falde i med baggrunden.
- Klik på en af knapperne for at ændre farve, så teksten kan ses igen.

 
 
Hvordan indlæser jeg mine primo beholdninger i KasseRapporten og KasseRapportenMOMS ?

Når man påbegynder indtastningen i KasseRapporten - uanset hvilken version, er der behov for at angive de beløb der findes i hhv. kasse, bank og giro.

Der er dog forskel på hvordan man angiver primobeholdningerne alt efter om man benytter den almindelige eller PLUS versionen af KasseRapporten.

LØSNING:
I den almindelige og i MOMS versionen indtastes primobeholdningerne ved at lave en linie for hver beholdning. Indtast disse linier på den dato du vil starte med at postere i KasseRapporten.

- Som tekst skriver du f.eks. Primo.
- Du skal ikke angive noget kontonummer, ligesom der ikke skal angives noget i MOMS feltet.
- Indtast nu blot beløbet i kasse, bank eller giro kolonnen - alt efter hvilken beholdning du ønsker at indtaste.
- Er beholdningen positiv, indtastes beløbet som "Indsat".
- Er beholdningen negativ, indtastes beløbets om "Hævet".

 
 
Hvordan indlæser jeg mine primo beholdninger i KasseRapportenPLUS ?

 
Når man påbegynder indtastningen i KasseRapporten - uanset hvilken version, er der behov for at angive de beløb der findes i hhv. kasse, bank og giro.

Der er dog forskel på hvordan man angiver primobeholdningerne alt efter om man benytter den almindelige eller PLUS versionen af KasseRapporten.

LØSNING:
I KasseRapportenPLUS angiver du primo beholdningerne via den udvidede kontoplan.

- Vælg den udvidede kontoplan fra toppen af skærmen.
- Find kontiene for hhv. Kasse, Bank og Giro
- Indtast beholdningerne i Primo felterne
 
 
Hvordan bogføres varekøb i udlandet, så momsangivelsen bliver udfyldt korrekt i KasseRapportenMOMS ?
 
Som udgangspunkt skal du huske at køber du varer af en momsregistreret virksomhed i et andet EU land, så skal virksomheden undlade at opkræve moms.

I de fleste tilfælde kræver virksomheden bevis for, at I er momsregistreret hér i Danmark. Ofte er det ikke nok at oplyse virksomhedens CVR nummer. I stedet kræver virksomhederne gerne en kopi af momsregistreringen. Evt. kan det være nok med et link til Skats hjemmeside hvorfra virksomheden kan lave opslag og kontrollere jeres virksomheds CVR nummer.

Med hensyn til bogføringen af sådanne varekøb, forholder det sig en smule anderledes end når der købes varer i Danmark.

Varekøbet registreres uden moms, idet der som udgangspunkt ikke er opkrævet moms fra sælgers side.

Men af statistiske hensyn skal oplysninger omkring værdien af momsen på varekøbet alligevel indberettes på momsangivelsen. Skal KasseRapporten udfylde momsangivelsen korrekt, forudsætter det værdien af momsen også registreres i programmet.

Her følger en kort forklaring omkring, hvordan du bør bogføre et sådan varekøb fra andre EU lande. I bunden af forklaringen, finder du et link til et eksempler på en sådan bogføring i KasseRapporten.

  1. Start med at bogføre varekøbet.
    Det kan være en fordel at have en konto dedikeret til f.eks. Varekøb andre EU lande, således at disse kan samles under én og samme konto. Hér er det vigtigt at huske at momskoden skal være 0 - der skal altså vælges INGEN MOMS på posteringen.

  2.  
  3. Dernæst skal du bogføre værdien af momsen. Dette gøres på 2 konti - nemlig Moms af varekøb i udlandet og Købsmoms. Det er "Moms af Varekøb i udlandet" der er interessant af statistike årsager for Skat, men da du jo ikke har betalt momsen og dermed ikke har fradrag for den, skal den modregnes den endelig opgørelse, hvilket sker ved at modregne på kontoen for Købsmoms.
I nedenstående eksempel er der foretaget varekøb i Tyskland for kr. 1000,-. Hvilket ses på den første linie. På næste linie bogføres værdien af momsen (hvis varen var købt i Danmark) altså 25% af kr. 1000,- For at udligne denne postering modposteres der på kontoen for Købsmoms.

Husk nu blot at vælge de rette konti, når du laver momsangivelsen i KasseRapporten. Det er i dette tilfælde specielt kontiene for hhv. Moms af varekøb i udlandet og Varekøb, EU-lande du skal være opmærksom på, at du får valgt korrekt i forbindelse med udskriften.

KLIK PÅ DENNE LINIE FOR AT SE ET EKSEMPEL PÅ BOGFØRING AF VAREKØB I UDLANDET

KLIK PÅ DENNE LINIE FOR AT SE ET EKSEMPEL PÅ FORBEREDELSE TIL MOMSANGIVELSE

KLIK PÅ DENNE LINIE FOR AT SE ET EKSEMPEL PÅ EN MOMSANGIVELSE
 
 
Jeg har kun få posteringer. Hvorfor skal jeg oprette én kasserapport pr. dag ?
 
Det kan godt virke lidt tåbeligt at skulle oprette en kasserapport for kun at indtaste et eller to bilag for den dag. Oprette en ny for en anden dag, for igen kun at indtaste ganske få bilag. Men denne løsning er valgt for at imødekomme reglerne for bogføring bedst muligt.

Ifølge bogføringsloven skal der dagligt foretages kasseafstemning. Dette får du mulighed for på denne måde, idet du for hver dag kan indtaste dagens kassebeholdning i bunden af skærmen.

Det er klart at det set i henhold til at printe kasserapporterne ud er direkte tåbeligt, at skulle udskrive en hel side med blot en eller to posteringer på !

Dette er dog heller ikke tilfældet.

Når du udskriver dine kasserapporter kan du vælge at udskrive "Alle dage ud i ét".

Vælger du dét, udskrives alle dine bilag under hinanden, med en dato ud for hvert bilag. En mere effektiv måde at udskrive sine kasserapporter på, såfremt man kun har få posteringer dagligt.
 
 
Skal jeg angive beholdningerne for kasse, bank og giro hver dag ? 


NEJ, naturligvis skal du ikke det.

Det klarer programmet for dig.

Den foregående dags aftenbeholdning, overføres helt automatisk som den efterfølgende dags morgenbeholdning.

Har du glemt et bilag, som du efterfølgende taster ind på en forudgående dag, opdateres beholdningerne også helt automatisk.

 
 
Skal jeg angive kontonumre på alle mine bilag ?


NEJ. I KasseRapporten er der ingen krav om at du angiver kontonumre - eller konterer som det hedder. Det står dig frit for.

Hvis din revisor ønsker det, kan du benytte de kontonumre revisor benytter. Du kan angive kontonumre på de bilag, hvor du ved hvad konto det drejer sig om, og udelade på dem du er i tvivl om.

Det er som sagt 100% valgfrit.

BEMÆRK:
Brugere af KasseRapportenPLUS og KasseRapportenMOMS skal kontere hvert bilag for at kunne drage fordel af de udvidede funktioner disse programmer indeholder.


LØSNING:
Snak med din revisor. Find ud af hvad der passer jer begge bedst. Måske det vil være en fordel at starte med at kontere enkelte typer bilag, og så trappe op efterhånden. Du bliver dygtigere og revisor vil kunne spare mere og mere tid på dine bilag. Efterhånden som du lærer at konterer.

 
 
Hvordan indtaster jeg min kassebeholdningen, så kassedifferencen registreres automatisk ?

 
Nederst på skærmen finder du teksten "Beholdning iflg. optæling".

Ud for denne linie kan du indtaste et beløb i kasse kolonnens "hævet" felt.

Indtast hér hvad du har talt kassen op til - er der en difference, vil KasseRapporten bede dig bekræfte at denne registreres automatisk.
 
 
Jeg har en negativ beholdning i banken. Hvorfor står der ikke minus ved bankens beholdning ?
 
I kasseRapporten angives negative beholdninger i INDSAT siden af kolonnerne ved beholdning aften.

Se på det på denne måde:
Hver aften, når du går hjem skal du "nulstille" din kasse, bank og giro. Hvis der er penge i banken så skal du HÆVE pengene for at få kontoen til at gå i nul. Derfor står beholdningen aften i Hævet siden, hvis beholdningen er positiv.

Er beholdningen derimod negativ, ja så skal du INDSÆTTE penge i banken for at få beholdningen til at gå i nul. Derfor står negative beløb i Indsat kolonnen ved Beholdning aften.
 
 
Jeg forsøger at vælge et andet regnskab, med det er stadig det gamle, der vises ?

 
I nogle versioner af KasseRapporten fremgår det af teksten under "Valg af Regnskab/Datakilde" at man kan skifte regnskab/datakilde ved at markere det ønskede regnskab på listen og klikke på OK.

Det er desværre en fejl.

For at skifte regnskab/datakilde, skal man dobbeltklikke på navnet på listen, hvorefter det valgte regnskab/datakilde vælges.
 
 
Kan jeg oprette et nyt regnskab med en anden kontoplan end jeres standard kontoplan ?

 
I de nyere versioner af KasseRapporten er det muligt at overføre kontoplanen fra ét regnskab i forbindelse med oprettelse af et nyt regnskab.
 
Specielt ved årsskifte, eller dersom man blot ønsker at starte forfra, kan det være en fordel at overføre kontoplanen samtidig med at det nye regnskab oprettes.

LØSNING:
- Vælg punktet "Indstillinger" i toppen af skærmen.
- Vælg fanen "Valg af regnskab" eller "Valg af datakilde".
- Klik nu på knappen "Tilføj" til højre.
- Indtast det ønskede navn til det nye regnskab.
- Markér at du ønsker at oprette et helt nyt regnskab.
- Markér det regnskab du ønsker at kopiere kontoplanen fra.
- Klik OK og det nye regnskab er oprettet.
 
Husk at dobbeltklikke på det nye regnskab for at vælge det.

I ældre versioner af KasseRapporten findes denne funktion ikke. Der er derfor ikke anden vej end at eksportere kontoplanen fra det relevante regnskab. Oprette et nyt regnskab og dernæst importere kontoplanen. Du kan læse om dette andet steds på disse sider.
 
 
Kan jeg indlæse en kontoplan fra f.eks. revisor i KasseRapporten ?

 
Har du fået en kontoplan fra din revisor, eller har du ekporteret en kontoplan fra et andet regnskab kan denne indlæses i KasseRapporten.
 
Hvert regnskab/datakilde har sin egen kontoplan. Så førend du vælger at importere kontoplanen fra din revisor, skal du være sikker på, at du har valgt dit eget regnskab i KasseRapporten.

LØSNING:
- Vælg punktet Kontoplan i toppen af skærmen (Har du PLUS versionen af KasseRapporten, så vælg den Udvidede Kontoplan).
 
Inden du importer kontoplanen, skal den nuværende kontoplan først slettes.
- Klik på knappen "Klik hér for at slette hele kontoplanen".
 
Bemærk at konti der allerede er bogført på ikke kan slettes.
 
- Klik nu på knappen "Importér en kontoplan...".
- Klik på knappen "Gennemse" og udvælg den fil, der indeholder den kontoplan, du vil indlæse.
 
VIGTIGT:
Såfremt kontoplanen er udlæst/eksporteret - enten af dig selv eller din revisor - fra et andet regnskab i KasseRapporten - det er underordnet om det udlæst fra den almindelige KasseRapport eller en af de udvidede versioner, så skal du markere det punkt der hedder: "Filen indeholder en komplet kontoplan til KasseRapporten".
 
MEN hvis den kontoplan du ønsker at indlæse stammer fra et hvilket som helst andet program end KasseRapporten så må du IKKE markere dette punkt.
 
- Klik herefter på Importér... og kontoplanen indlæses.
 
 
Hvordan sletter jeg en enkelt linie ?

Du kan ikke med et slag slette en enkelt linie.

Ønsker du at slette en linie, skal du slette indholdet af hver enkelt felt på linien.

Når alle felter er blanke, vil linien blive opfattet som blank eller slettet og vil ikke blive skrevet ud.

Årsagen til denne lidt omstændige måde at slette linier er at undgå at man som bruger kommer til at slette en linie ved et uheld.

Af hensyn til integriteten i det indtastede anbefales det altid at man bogfører sig ud af fejlposteringer fremfor at slette sig ud af dem - spørg din revisor, han vil ganske givet give dig samme råd.
   
 
Hvordan sletter jeg en hel dag ?

Det er ikke muligt at slette KasseRapporten for en hel dag.

Har du indtastet dine posteringer en forkert dato, kan du fjerne de enkelte linier ved at slette indholdet i alle felter på dagen - men selve siden for den pågældende dag bevares.

Dagen/Siden udskrives dog ikke, dersom der ikke er nogle posteringer på den - men bibeholdes blot blank i systemet.

Af hensyn til integriteten i det indtastede anbefales det altid at man bogfører sig ud af fejlposteringer fremfor at slette sig ud af dem - spørg din revisor, han vil ganske givet give dig samme råd.

I kommende versioner af KasseRapporten vil det være muligt at slette blanke dage, der er blevet fejloprettet.
 
 
Jeg har oprettet en kasserapport i et forkert år. Hvordan sletter jeg den ?


I de nuværende versioner af KasseRapporten er det ikke muligt at slette en hel kassekladde.

Er uheldet ude, er det dog muligt at løse det alligevel.

LØSNING:

- Udskriv dine kasserapporter til fil/diskette på samme måde som hvis du vil lave en backup - se nærmere i vejledningen.
- Når du skal angive den periode du ønsker at udskrive til fil/diskette, vælger du en periode, der løber fra starten af dit regnskab og frem til dags dato. På denne måde udlæses alle dine kasserapporter, med undtagelse af den du har fået oprettet i det forkerte år.
- Filen med de udskrevne kasserapporter, skal du placere i Kasserapportens data mappe (som regel C:\Programmer\KasseRapporten\Data)
- Vælg nu Indstillinger fra toppen af skærmen.
- Vælg fanen "Valg af datakilde" eller "Valg af Regnskab".
- Klik på knappen "Tilføj"
- Skriv et nyt navn til datakilden/regnskabet - f.eks. dit firmanavn og årstal.
- Markér punktet: "Hent et allerede eksisterende regnskab" og klik på knappen OK.
- Klik på Gennemse... og vælg filen indeholdende dine kasserapporter, du lige har udskrevet.
- Klik derefter på knappen OK for at tilføje den nye datakilde/regnskab.
- Dobbeltklik nu på det nye regnskab på listen til venstre, for at aktivere det.

Du kan nu fortsætte med at indtaste, uden at blive generet af den forkert oprettede kasserapport.

 
  
Jeg har opgraderet til KasseRapportenPLUS, men jeg kan ikke udskrive en balance.


Der stilles større krav til dine posteringer i KasseRapportenPLUS end der gør i den almindelige KasseRapport.

Dette hænger sammen med, at for at kunne udarbejde en balance - og kontospecifikation for den sags skyld, så skal hver postering anføres et kontonummer, så KasseRapportenPLUS ved hvilken konto beløbene skal placeres på udover kasse, bank eller giro.

Derfor kræves der også en udfyldt udvidet kontoplan. Programmet leveres med en standard kontoplan, men alt efter behov skal du måske have tilpasset Kontoplanen din virksomhed.

Kontakt din revisor og få evt. denne til at sende en kopi af den kontoplan han benytter.

Ellers anbefaler vi at du læser vejledningen til KasseRapportenPLUS godt igennem. I den står der grundigt beskrevet, hvordan du får det optimale udbytte af programmet. 

 
 

Jeg kan ikke udskrive til skærmen. Programmet fortæller, at der er opstået en uforudset fejl, hver gang jeg vælger en udskrift.


Du skal sikre dig at du har installeret en printer på din computer.

Selvom du ikke ønsker at uskrive på papir, men blot på skærmen, skal der alligevel være installeret en printer.

Det er ikke nødvendigt at der rent fysisk er installeret en printer, men selve printer driveren skal være installeret. 
 
 

Der er en printer installeret på min computer, men jeg kan alligevel ikke udskrive til hverken skærm eller papir.


Benytter du en ældre printer eller en netværksprinter, så er det ikke sikkert, at det er nok at printeren er installeret. 

Der skal også være adgang til den, for at udskriften kan genereres og vises.

Forsøg evt. at udskrive fra et andet program for at sikre dig at printeren virker.

Er printeren installeret og tilknyttet og kan du stadig ikke printe, kan der være opstået en fejl i selve programmet. Dette kan løses ved at geninstallere KasseRapporten.

Installér blot programmet i samme mappe som tidligere. Dine data og indstillinger bevares, og du skulle herefter være i stand til at udskrive igen.

 
 
Når jeg udskriver mine kasserapporter på papir, er det som om at udskriften "nappes" eller "klippes" så ikke alt kommer med.


Mange printere bliver fejlagtigt sat op til at benytte det amerikanske LETTER format som standard i stedet for vores A4 format.

Da letter formatet er kortere en A4, tror printeren, at papiret at kortere end det i virkeligheden er, og derfor standser udskriften så ikke alt kommer med.

LØSNING:
Tjek din printers standard indstillinger, og ændre papirformatet fra LETTER til A4.

 
 
Når jeg udskriver mine kasserapporter på papir, tegnes der ikke streger mellem alle kolonnerne.


Da linierne mellem de forskellige kolonner printes i en svag går farve, kan der være printere - specielt ældre printere - der har svært ved at gengive den svage farve, med det resultat at stregerne ikke altid printes.

Dette kan også være et problem, dersom printeren er ved at løbe tør for farve, eller hvis der udskrives til en netværksprinter.

LØSNING:
- Kontrollér indstillingerne på din printer, og ændre evt. indstillingerne så printeren som standard udskriver i et mere detaljeret format.
- Check at der er nok blæk i printeren.
- Forsøg at printe til en lokalt installeret printer fremfor en netværksprinter.

 
 
Når jeg udskriver mine KasseRapporter kan jeg kun se hver anden linie.

I KasseRapporten er det muligt at definere en farve, der benyttes på hver anden linie i udskriften af KasseRapporter. Dette skaber en mere overskuelig udskrift. Vælges den sorte farve som baggrunds farve vil det blot resultere i at hver anden linie bliver helt sort, og dermed ulæselig.

LØSNING:
- I toppen af skærmen klikkes på knappen "Indstillinger"
- Vælg nu fanen "Baggrundsfarver"
- Kontroller hvad du har valgt som "farven på hver anden linie i udskriften".
- Klik på knappen for at skifte farve.

 
 
   Fandt du ikke svar på dit spørgsmål ? - Så klik hér for at gå til Hjælpe Forumet.